Tilladelsen omfatter nedrivning af et 86 kvm værksted, et 60 kvm halvtag og et 7 kvm trappetårn. Samtidig krævede kommunen, at der monteres en udvendig lift på den eksisterende trappe, så der bliver trinfri adgang til både stueetagen og 1. sal.
Netop liften var kernen i striden. Ejeren klagede over, at kommunen krævede lift til en eksisterende bolig på 1. sal, og mente, at kravet byggede på en forkert bestemmelse. Ejeren pegede desuden på en række andre ejendomme, hvor der efter ejerens oplysninger var givet tilladelse til adgangsforhold uden lift eller rampe, og kaldte det forskelsbehandling.
Byggeklageenheden gav kommunen ret på begge punkter. Enheden lagde vægt på, at der er niveauforskelle i adgangsarealet uden for bygningen, og at liften opfylder formålet med kravet om trinfri adgang. De ejendomme, ejeren henviste til, adskiller sig ifølge kommunen fra denne sag, fordi der dér hverken var søgt om eller givet dispensation fra kravet.
Afgørelsen er endelig og kan ikke ankes til anden myndighed. Ønskes den prøvet ved domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder.
Se mere HER.



