Ålborg-entreprenør: Våbenfabrik ved Frederikshavn koster 900 millioner

Det var forventningen, at renovering og nybyg af ammunitions-fabrikken i Elling 2 km nord for Frederikshavn ville koste 200 millioner kr, men prisen bliver nu 900 millioner kr.  

Kontakt

Etablissement- og Terrænkommandoen

ETK-KTP-AMMU@mil.dk

og

Frederikshavn Kommune

post@frederikshavn.dk

og

Nammo 

info@nammo.com

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har bedt om 480 millioner kr ekstra til projektet.

Selve ombygningen står Ålborg-entreprenøren A. Enggaard for med svensk-finske AFRY som rådgiver.

Der er 18.000 kvm bygninger, men de fleste kan ikke bruges ud fra moderne sikkerheds-standard.

Desuden skal der bygges en højsikret indendørs skydebane på 160 m, hvor granater kan testes.

Sikring

Hele området er på 350.000 kvm og der er nu udlagt 3 sikkerhedszoner - sort, blå og grøn - hvor der er enten forbud eller restriktioner for brug og byggeri:

* 4 ejendomme bliver tvangsopkøbt og revet ned.

* 107 boliger og erhvrvsejendomme bliver pålagt restriktioner for anvendelse og udvidelser.

Udover de 900 millioner, så forventer norske Nammo, der skal stå for produktionen, at installere udstyr for 750 milioner kr.

Fabrikken får 110 ansatte, heraf 90 på fabriksgulvet.

Vejen

Det statsejede Ammunitionsarsenalet opførte fabrikken i 1954.

Fabrikken blev solgt til spanske Expal i 2008, som dog lukkede ammunitionsproduktionen i 2020.

Konsortiet Krudten Erhvervspark købte ejendommen for 4 millioner kr i 2022, men blev pålagt at sælge til staten i 2024. Prisen blev 20 millioner kr.

Fremdrift

Det er Forsvarsministeriets ejendoms- og byggedivison Etablissement- og Terrænkommandoen som står for projektet.

For at orientere om fremdriften afholdes et borgermøde den 12. marts.

Hvem er Nammo

Norske Nammo producerer ammunition og raketmotorer.

Selskabet er ejet 50 % af den norske stat og 50 % af finske Patria, som ejes 50 % af den finske stat og 50 % af den norske våbenproducent Kongsberg.

Selskabet har 3.700 ansatte på 27 våbenfabrikker i 12 lande.

Nammo blev grundlagt i 1998 som en fusion af svenske Celsius, finske Patria og norske Raufoss.

, Redaktionen

Mere fra Aalborg Kommune

Aalborg udlægger 5 vækstzoner til nye erhverv - fra Østhavnen til lufthavnen Radisson-hotellet ved Limfjorden bygges op til 9 etager med 234 værelser Boulevard Kollegiet lukker og sælges for 9 millioner kr - kun 4 boliger var udlejet Aalborg bliver vært for The Tall Ships Races i 2030 - budget på 14 millioner kr Alle nyheder fra Aalborg Dagblad